Blogger vs Websites

I min infografik “Blogger vs Websites”, har jeg opstillet fordelene ved de to værktøjer fra Google. Begge værktøjer er rigtig gode, så det handler blot om at finde ud af, hvilke behov du har!

Hvad skal du vælge?

  • Hvis du og eleverne i forvejen arbejder rigtig meget med Google Drev, deler dokumenter, præsentationer, kalender mm., så vil Websites være rigtig let at gå i gang med
  • Hvis du skal videndele, arbejde med lækkert layout og muligheden for at kommentere og dele indholdet via sociale medier, så vil Blogger være et godt bud
  • Hvis I i teamet vil have et digitalt klasselokale, hvor stort set alle fag er repræsenteret, vil jeg anbefale Websites, da deres menu- og sideopbygning er nem at styre
  • Hvis eleverne skal oprette en digitale portfolio, vil Websites let kunne samle deres produkter fra fx Google Drev
  • Hvis årgangen skal have et bestemt emne, hvor en gruppe skal dække ugens aktiviteter, vil jeg vælge Blogger

Læs mere om Det Digitale Klasselokale

I gang med at blogge på en time!

Jeg er sikker på, at du kan komme godt i gang med at blogge på en time!

I denne præsentation har jeg samlet syv videovejledninger til Googles bloggerværktøj Blogger.com, som guider dig igennem:

  • oprettelse af blog
  • tilpasning af indstillinger, layout og skabelon
  • Sider, indlæg og embedding
  • gadgets og etiketter

Du kan også se forskellige eksempler på brug af blogs fx klassens virtuelle klasselokale, elevens digitale portfolio, emneuger og videndeling.

Klik her for at se præsentationen i fuld skærm

Læs også Alle burde have en blog!

Hvis du tager udfordringen op og opretter en blog, må du meget gerne skrive en kommentar – evt. med et link til din nye blog 😉

Alle burde have en blog!

Jeg må jo indrømme, at jeg selv er stor fan af det sociale medie: bloggen!

Oversigt over blog www.coolitconsult.dk

Bloggen kan samle alle de digitale tråde, der nogle gange er svært at samle i fx Skoleintra. Du har mange muligheder for at arbejde med det æstetiske udtryk ved at tilpasse layout og skabeloner, så det understøtter indholdet i din blog.

Bloggen kan rumme flere modaliteter fx:

  • faste og levende billeder fx fotos, Youtube, animationer, billedeslideshows mm.
  • skrift
  • lyd – podcast, musik, effektlyde
  • skemaer og diagrammer
  • Symboler, tegn og ikoner fx smileys, pile mm.
  • links fx til Google Dokumenter, andre blogs og hjemmesider

banner modaliteter

Hvad skal jeg blogge om?

  • Fagets blog – lærerens virtuelle klasselokale med fx videoer, opgaver, links, tekster og lektier
  • Elevens digitale portfolio – til evaluering og refleksion
  • Klassens blog – klassens lærere lægger uv-materialer mv. på bloggen. Eleverne har måske også adgang til at dele og udgive?
  • Blog om et emne fx naturkatastrofer
  • BogblogMedieguide, PLC-blog mm.
  • Personlig blog – videndeling om noget, der interesserer dig!

 Hvad skal jeg blogge med?

Jeg valgt at bruge Googles værktøj Blogger af forskellige grunde. Vores skole har adgang til Blogger via vores Google-konto, så det er let at logge på og tilføje andre elever og lærere som forfattere og administratorer. Blogger er let at komme i gang med, samtidig med at der også er masser af muligheder for de rutinerede bloggere.

Hvis din skole har abonnement på Skoletube, har I også automatisk adgang til Skoleblogs. De bruger værktøjet WordPress og gør det nemt for dig at tilføje elever og kolleger via UNI-login. Der ligger masser af vejledninger og ideer til opstart af forskellige blogs på Lærit.

Alternativt kan I vælge WordPress eller Tumblr.

Du har også mulighed for at downloade apps, der giver dig mulighed for at blogge fra din smartphone eller tablet.

Se også mine slides fra kurset på CFU “Alle burde have en blog” 26.09.13. Der er masser af videovejledninger, som kan hjælpe dig og dine elever i gang med at arbejde med blogs i Blogger.

Klik her for at se mine slides i fuld skærm

PLC-teamet – af sted på medieorienteret praksisnært up-date – ver. 2

Se slideshowet fra kurset PLC-teamet – af sted på medieorienteret praksisnært up-date – ver. 2. Et lignende kursus blev afholdt på CFU i november, derfor er dette slideshow ver. 2. Der er sket en del siden sidst. Issuu har lige lavet ALT om, og derfor er der nogle muligheder, som p.t. ikke er tilgængelige. Vi skal heller ikke arbejde så meget med billeder som sidst, men i stedet skal vi kigge på Google præsentationer og Chrome-browserens muligheder.

Læs også: PLC-teamet – af sted på medieorienteret praksisnært up-date

Kære kursister – skrive gerne en kommentar til dette indlæg, hvis du efter kurset har feedback, tekniske spørgsmål mm.

Lærerens bedste apps!

Apps header

Dette indlæg handler om mine bedste apps, som jeg dagligt anvender til  kommunikation, videndeling, forberedelse, evaluering og PLN (Personal Learning Networks) i forbindelse med mine opgaver som lærer, skolebibliotekar, pæd. it-vejleder og blogger. Uden disse apps havde jeg sikkert også løst opgaverne okay, men jeg har ofte en følelse af, at “nøj, dette var aldrig sket, hvis jeg ikke brugte denne app”. Jeg arbejder mere effektivt og fleksibelt og til tider også med en oplevelse af flow, når enderne når hinanden i den sidste ende. Min liste tager ikke udgangspunkt i træningsapps til eleverne, men eleverne vil sikkert også kunne finde flere relevante apps imellem mine favoritter.

Personligt er jeg stor tilhænger af deviceuafhængige apps. Dette giver især mening i disse BYOD-tider (Bring Your Own Device). Uanset hvad eleverne eller lærerne medbringer hjemmefra, skal det bare virke! Jeg ser også et stort potentiale i kollaborative apps, hvor man i fællesskab producerer viden både synkron og asynkront. Flere af mine apps har desuden en widget tilknyttet, da jeg har android-devices. På den måde kan jeg få dem ud på forsiden og have endnu nemmere ved at tilgå fx noter, dokumenter, ebøger og min kalender.

mine devices

Her er mine absolutte “must – haves”

Google drev (Android, iOS)

Hvor jeg før brugte Word, Excel og Power Point, bruger jeg nu Google Dokumenter. Det kræver kun et login og en Google Chrome browser, og så er du klar til at oprette og dele dokumenter til kollaboration. Når du vil arbejde videre med dine dokumenter på dine mobile devices, er det nemmeste at bruge deres app Google Drev. Den giver ikke helt de samme muligheder som webversionen, men du har alligevel mulighed for at tilgå alle dine dokumenter, arbejder videre i dem og fx kommentere. På app´en kan du dog – indtil videre – kun oprette og redigere i dokumenter og regneark.

Læs også: Intro til Google Apps for Education

Dropbox (Android, iOS)

I starten brugte jeg Dropbox for at have mine dokumenter samlet ét sted. Jeg overførte mine filer fra skolens drev, min egen pc og mine USB-sticks til Dropbox og havde altid adgang til dem, når jeg loggede på deres webbrowser eller brugte app´en.  Efter at have flyttet mine filer videre til Google Drev,  bruger jeg nu primært Dropbox til at overføre mine medier fra mine mobile devices uden at bruge kabler, for herefter at dele dem eller redigere dem i fx i Skoletubes Moviecut . Når lærere og elever kommer og spørger om hjælp til deling af billeder, videoer og lydfiler, anbefaler jeg dem derfor at bruge Dropbox. På Android er der rigtig gode muligheder for at dele alle medier – du kan fx bruge stemmeoptageren (diktafonen) og uploade lydfilerne hurtigt og uden kabler til en mappe i Dropboxen.

Aldiko (Android)

Her læser jeg alle mine pdf-filer og ebøger fra fx eReolen. Jeg har opgraderet til premium (18 kr.) for at have mulighed for at lave overstregninger og notater. Hvis jeg får worddokumenter eller lignende tilsendt, som jeg gerne vil have med på farten, vælger jeg at pdf´e dem og sætte dem på min digitale bogreol. Aldikos widget giver også mulighed for at have de enkelte publikationer til at ligge på forsiden enten som en genvej eller i en bladre-kartotek, der giver dig et overblik over alle dine publikationer. Til iOS kan du anvende Bluefire reader til fx eReolens bøger og Adobe reader til PDF-filer.

Læs også: PDF dine filer

Gmail (Android, iOS)

Her er jeg logget på med både min private og skolens Gmail. Jeg har let ved at skifte fra den ene til den anden, så de roder ikke sammen. Jeg får desuden videresendt mine mails fra Skolekom til min Gmail, så jeg ikke går glip af vigtige mails.

Skoleintras mobilversion – app-lignende lightversion af Skoleintra

Hvis du ikke allerede har en genvej til din skoles mobilversion af Skoleintra, så vil jeg anbefale det. På Android laver du først et bogmærke til websiden og tilføjer det herefter på din hjemmeskærm. På iOS kan du tilføje genvejen via Safari tv. for adresselinjen, mens du er på websiden. På vores skole hedder mobilversionen www.vodskovskole.dk/mobil.

Blogs

Her gør jeg brug af forskellige apps til mine blogs. Når jeg skal arbejde med mine skoleblogs eller WordPressblogs, bruger jeg WordPressapp´en (Android, iOS). Hvis jeg skal arbejde med Googles blogs, anvender jeg Blogger (Android, iOS)

Læs også Alle burde have en blog!

Pocket (Android, iOS)

Jeg falder tit over spændende artikler, blogs, hjemmesider, videoer og lignende, som jeg ikke kan nå at læse her og nu. Jeg gemmer (deler) dem i Pocket, som synkroniserer indholdet med min smartphone, tablets og webbrowser. Når jeg har tid til at læse de gemte ting, kan jeg efterfølgende vælge at tjekke dem af som læst eller gemme dem. Smart!

 

Bedste apps til PLN (Personal learning networks)

Facebook

Her følger jeg forskellige sider og grupper, der giver inspiration og holder mig opdateret.

Jeg kan anbefale:

Du kan også følge med på mine facebooksider: Apps i undervisningen, Cool it

Twitter (Android, iOS)

Jeg tjekker også twitter flere gange om dagen, da jeg følger en masse spændende mennesker, der elsker at videndele! Det er som om, jeg har en masse assistenter til at filtrere al den nye viden, der findes indenfor mit interessefelt, hvorefter de udvælger og deler det bedste med mig. Tak :-). Start med at følge debatten under #skolechat og følg de personer, der deltager heri. Herefter finder du flere, du kan følge og andre begynder også at følge dig (hvis du twitter :-)).

 

Alle dem der ikke kom med i denne omgang, men som stadig er RIGTIG gode, er:

  • Evernote
  • Google Keep
  • TED
  • Skype
  • Agenda Widget
  • Jorte kalender
  • Stopur
  • Lommeregner
  • Stemmeoptager
  • I-nigma
  • PicCollage
  • Instagram

 

Skriv gerne en kommentar, hvis der er nogle supergode apps, jeg har overset 🙂