Intro til Google Apps for Education

Kender du til disse undskyldninger fra eleverne:

  • “Jeg har glemt min opgave derhjemme…”
  • “Hende – der har gemt opgaven på sit drev – er syg…”
  • “Printeren virkede ikke…”
  • “Mit USB-stick er gået i stykker…”
  • “Vi har gemt den forkert, så nu kan vi ikke finde den computer, vi gemte den på…”
Eller måske dine egne udfordringer:
  • “Jeg kan ikke åbne elevernes filformater…”
  • “Jeg synes, at kommentarsystemet i Office er indviklet at bruge…”
  • “Jeg vil ikke downloade elevernes filer – hvad nu hvis der følger virus med..?”
  • “Hvilken fil er nu den nyeste – up- og downloading tager meget tid…”

Google Apps for Education kan afhjælpe mange af ovenstående udfordringer, som nogle gange tager unødvendig tid fra både forberedelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen. I stedet for at arbejde i præinstalleret Office-programmer såsom Microsoft, Open Office m.fl., kan I vælge at arbejde i skyen, hvor alt er tilgængeligt, når først du er logget på – hvad enten det er fra computer, smartphone eller tablet. Husk at Google Dokumenter er en light-version af Microsoft Office – men den kan bare så meget mere, når det gælder samarbejde, fleksibilitet, deling og kollaboration

Når du skal arbejde med Google Apps, er det bedst at bruge Google Chrome browseren. Du kan downloade den gratis her.

I denne video viser jeg, hvordan du nemmest logger på Google EDU kontoen. Det kræver blot, at du skifter adgangskoden til dit UNI-login på brugerprofil.emu.dk først. Herefter går der ca. 15 minutter, inden det er opdateret. 

I nedenstående playlist kan du finde inspiration til brugen af Google Apps i din undervisning mm.

Læs også: Kollaboration med Google Apps og Skabeloner i Google Drev

Konsulenter fra Aalborg Skole- og Kulturforvaltning og UNI-C har hjulpet os i gang med oprettelse af Google Apps med UNI-login samt synkronisering – læs mere her. Jeg ved, at andre skoler/kommuner også har fået hjælp af WizKids eller Apppeople.

Morten Dürrs forfatterskab

I min 4. klasse har vi arbejdet med Morten Dürrs forfatterskab. I dette indlæg har jeg samlet mål, opgaver mm., som du er meget velkommen til at lade din inspirere af og bruge i din egen undervisning. 

Målgruppe: 3. – 5. klasse

Varighed: 3 uger

Tekniske krav:

Mine opgaver er lavet i Google Dokumenter. De virker bedst på computer eller Chromebook, da man ikke kan redigere i tabeller på iPad. Ebøgerne fra eReolen kan læses på computer, tablet, smartphone og iPod.

Målark - forløb med Morten Dürr

Se målarket her

Uge 1

Vi startede med at læse Djævledukken og Spøgelsestoget i uge 1, da de var lettest at læse (lix 15-16). Jeg havde lånt  de to titler ved www.cfunord.dk.

Førlæsningsstrategi:

Før eleverne læste Spøgelsestoget, skulle de give deres bud på historiens handling ved kun at have set forsiden og titlen på bogen. Se opgaven her

Mens vi arbejdede med Spøgelsestoget s. 1-28, skulle eleverne svare på nogle spørgsmål for at tjekke deres læseforståelse. Jeg har lavet det i Google Forms og delt det med hele klassen via et link.

Efter læsning af Spøgelsestoget svarede eleverne på spørgsmål til teksten

Uge 2

Derhjemme og på skolen læste eleverne frit i Mortens Dürrs ebøger på eReolen. Se bøgerne her. De svage læsere hørte også bøger på www.netlydbog.dk – se Mortens Dürrs titler her. Det krævede kun, at de var oprettet som låner ved Aalborg Bibliotekerne, hvilket forældrene hjalp dem i gang med før forløbet.

Sådan kommer du godt i gang med eReolen: PC og app.

I klassen læste de på PC, tablet og smartphones, og bøgerne var aldrig udlånt! Løbende udfyldte eleverne denne oversigt, for at finde frem til de temaer, som Morten Dürrs handlede om. I fællesskab udfyldte vi Djævledukken og Spøgelsestoget, så de vidste, hvordan de skulle udfylde oversigten.

Uge 3

Fra klassebloggen:

I timerne skal I arbejde med en præsentation af Morten Dürrs forfatterskab. I kan vælge at lave det i:

  • Mindmeister
  • Google præsentation eller
  • Prezi

På Morten Dürrs blog www.mortendurr1.wordpress.com kan I læse mere om hans bibliografi. I kan også læse et interview med Morten Dürr på www.pallesgavebod.dk eller på fortaellingen.dk. I kan læse mere om Morten Dürr som person på www.boernelitteratur.dk.

Derhjemme skal I fortsætte med at læse dagligt i bøger skrevet af Morten Dürr. I har mulighed for at låne syv bøger i alt på eReolen.dk, så I kan prøve at finde nogle flere, I kan læse. I skal også opdatere jeres digitale læselog med titel, sider, lix og resume.

Evaluering

Alle elevernes præsentationer blev udgivet på vores klassekanal i Skoletube. I kommentarfeltet under hver præsentation, gav jeg en kommentar som feedback. Der var fokus på layout, indhold og opbygning. Vi så også præsentationerne sammen på klassen.

Se også  elevernes tjekliste

Mine #10 bedste fif til Google Apps!

Google Apps giver mig rigtig mange muligheder for kollaboration og videndeling på skolebiblioteket og i forberedelse, gennemførelse og evaluering af min undervisning. På min skole har vi fået oprettet en Education-konto til alle elever og lærere, hvilket gør det nemt at samarbejde og dele på kryds og tværs.

Læs også: Intro til Google Apps for Education og Kollaboration med Google Apps

Her har jeg samlet mine bedste fif i en Google Præsentation, som du meget gerne må dele, redigere og give feedback på.

Indhold:

  • #1 Del på flere måder
  • #2 Procesorienteret skrivning 2.0
  • #3 Præsentationer
  • #4 Brug skabeloner!
  • #5 Brug af billeder
  • #6 Mappestruktur
  • #7 Klassekalender
  • #8 Chrome-browseren
  • #9 App’en Google Drev
  • #10 Blogger

Klik her for at se slideshowet i fuld skærm.

Skabeloner i Google Drev

Når du er kommet godt i gang med at bruge Google Drev, så er der noget, du vil blive rigtig glad for:

Skabelongalleriet

Skabelongalleriet indeholder allerede en masse skabeloner, du kan hente og bruge. Jeg startede med at bruge disse skabeloner men fandt hurtigt ud af, at jeg havde brug for nogle andre og mere specifikke skabeloner, så jeg begyndte selv at lave og sende mine skabeloner til skabelongalleriet. Når jeg skulle lave et nyhedsbrev til forældrene, hentede jeg skabelonen “Nyhedsbreve”, og så var layoutet allerede på plads. Jeg satte tekst og nogle nye billeder ind og ændrede farven på overskriften, og så var nyhedsbrevet klar til deling på Forældreintra. Jeg delte dog først dokumentet med matematik- og idrætslæreren, så han også kunne give beskeder til forældrene. HVIS jeg nu var så uheldig at skrive datoen forkert eller mangle en vigtig information, kunne jeg rette i dokumentet på Google, og lidt efter slog det igennem på linket i Forældreintra, smart!

Læs mere om Google Apps for Education og Kollaboration med Google Apps

For at komme i gang skal du først installere Drive Template Gallery under dine apps i Google Drev. Det gør du sådan: (hvis det ikke dukker op, kan du ændre sprog til engelsk th. i Chrome Webshop)

Her har jeg samlet nogle af mine skabeloner, som du måske kan bruge?

Sådan bruger du nedenstående skabeloner:

  • Klik på den skabelon du vil arbejde med
  • Log ind på Google oppe i højre hjørne
  • Gå ind på Filer> Lav en kopi
  • Navngiv dokumentet

Mine skabeloner

Når du har tilpasset skabelonen, kan du sende den til dit eget eller skolens skabelongalleri:

Se også videoen: Sådan deler du Google Dokumenter og Sådan laver du fællesdokumenter

Her er nogle idéer til brug af skabeloner og fællesdokumenter:

  • Når du starter op på en dagsorden til et afdelings- eller teammøde, kan du allerede dele den fra start af, sådan at dine kollegaer selv kan skrive deres punkter på dagsordenen. 
  • Opret et skema til jeres gårdvagte og del det med dine kollegaer. På den måde kan de selv ønske, hvor deres vagter skal ligge.
  • DUS-bladet eller andre info-blade kan fx laves i Google Præsentationer. Her er der mulighed for at indsætte billeder, tekst, links og Youtube-videoer og dele det via link under fx Nyt fra… i Skoleintra, opslagstavlen eller beskedsystemet. I kan også embedde det…

Læs mere her Embed hvaffor noget? og Sådan embedder du en Google Præsentation i en blog (eller Forældreintra)
Google+

PLC-teamet – af sted på medieorienteret praksisnært up-date – ver. 2

Se slideshowet fra kurset PLC-teamet – af sted på medieorienteret praksisnært up-date – ver. 2. Et lignende kursus blev afholdt på CFU i november, derfor er dette slideshow ver. 2. Der er sket en del siden sidst. Issuu har lige lavet ALT om, og derfor er der nogle muligheder, som p.t. ikke er tilgængelige. Vi skal heller ikke arbejde så meget med billeder som sidst, men i stedet skal vi kigge på Google præsentationer og Chrome-browserens muligheder.

Læs også: PLC-teamet – af sted på medieorienteret praksisnært up-date

Kære kursister – skrive gerne en kommentar til dette indlæg, hvis du efter kurset har feedback, tekniske spørgsmål mm.

Få mere ud af Chrome-browseren

I ovenstående video giver jeg en intro til Google Chrome-browseren. Den kan nemlig meget mere end “bare” at surfe og søge! Når du logger på Chrome-browseren, har du mulighed for at tilføje forskellige applikationer og udvidelser. Download Chrome-browseren gratis  her.

Hvad er en applikation til Chrome-browseren?

Når du har installeret Chrome Browseren på din computer, kan du personliggøre din startside med de apps, som du anvender mest. Apps er genveje til Googles egne tjenester samt andre web 2.0 tjenester.

Hvad er en udvidelse til Chrome-browseren?

Udvidelser er tilpassede værktøjer, der udvider dine muligheder i Chrome. De lægger sig til højre i toppen af Chrome-browseren. Du kan fx styre din musik, tage skærmbilleder og dele websites med dine venner, uanset hvor du befinder dig på nettet.

Læs mere om Chrome-browseren her

Med udgangspunkt i Morten Ulstrups oversigt over applikationer til Chrome-browseren, har Morten og jeg givet oversigten et andet layout samt opdateret links og beskrivelser. Du kan se den her

Oversigt over Apps til Chromebrowseren   Google DrevMine favoritter

  • Googles egne produkter: Google Drev, Gmail, Dokumenter, Kalender
  • Facebook, Twitter, Youtube
  • Feedly, Pocket, Evernote, Pinterest, Dropbox
  • Prezi, Powtoon
  • Awesome screenshot, Google URL-shortner

Prøv også Little Alchemy 🙂 Måske den kan bruges i natur/teknik i indskolingen? Eller Psykopaint i billedkunst?

Har du nogle rigtig gode apps og udvidelser til Chrome-browseren, som ikke er med på denne liste, må du meget gerne kommentere direkte i dokumentet, og så opdaterer vi løbende. Tak!

Læs også: Google Apps for Education og Kollaboration med Google Apps

På denne afspilningsliste kan du se flere videovejledninger om Google Apps for Education.

Lærerens bedste apps!

Apps header

Dette indlæg handler om mine bedste apps, som jeg dagligt anvender til  kommunikation, videndeling, forberedelse, evaluering og PLN (Personal Learning Networks) i forbindelse med mine opgaver som lærer, skolebibliotekar, pæd. it-vejleder og blogger. Uden disse apps havde jeg sikkert også løst opgaverne okay, men jeg har ofte en følelse af, at “nøj, dette var aldrig sket, hvis jeg ikke brugte denne app”. Jeg arbejder mere effektivt og fleksibelt og til tider også med en oplevelse af flow, når enderne når hinanden i den sidste ende. Min liste tager ikke udgangspunkt i træningsapps til eleverne, men eleverne vil sikkert også kunne finde flere relevante apps imellem mine favoritter.

Personligt er jeg stor tilhænger af deviceuafhængige apps. Dette giver især mening i disse BYOD-tider (Bring Your Own Device). Uanset hvad eleverne eller lærerne medbringer hjemmefra, skal det bare virke! Jeg ser også et stort potentiale i kollaborative apps, hvor man i fællesskab producerer viden både synkron og asynkront. Flere af mine apps har desuden en widget tilknyttet, da jeg har android-devices. På den måde kan jeg få dem ud på forsiden og have endnu nemmere ved at tilgå fx noter, dokumenter, ebøger og min kalender.

mine devices

Her er mine absolutte “must – haves”

Google drev (Android, iOS)

Hvor jeg før brugte Word, Excel og Power Point, bruger jeg nu Google Dokumenter. Det kræver kun et login og en Google Chrome browser, og så er du klar til at oprette og dele dokumenter til kollaboration. Når du vil arbejde videre med dine dokumenter på dine mobile devices, er det nemmeste at bruge deres app Google Drev. Den giver ikke helt de samme muligheder som webversionen, men du har alligevel mulighed for at tilgå alle dine dokumenter, arbejder videre i dem og fx kommentere. På app´en kan du dog – indtil videre – kun oprette og redigere i dokumenter og regneark.

Læs også: Intro til Google Apps for Education

Dropbox (Android, iOS)

I starten brugte jeg Dropbox for at have mine dokumenter samlet ét sted. Jeg overførte mine filer fra skolens drev, min egen pc og mine USB-sticks til Dropbox og havde altid adgang til dem, når jeg loggede på deres webbrowser eller brugte app´en.  Efter at have flyttet mine filer videre til Google Drev,  bruger jeg nu primært Dropbox til at overføre mine medier fra mine mobile devices uden at bruge kabler, for herefter at dele dem eller redigere dem i fx i Skoletubes Moviecut . Når lærere og elever kommer og spørger om hjælp til deling af billeder, videoer og lydfiler, anbefaler jeg dem derfor at bruge Dropbox. På Android er der rigtig gode muligheder for at dele alle medier – du kan fx bruge stemmeoptageren (diktafonen) og uploade lydfilerne hurtigt og uden kabler til en mappe i Dropboxen.

Aldiko (Android)

Her læser jeg alle mine pdf-filer og ebøger fra fx eReolen. Jeg har opgraderet til premium (18 kr.) for at have mulighed for at lave overstregninger og notater. Hvis jeg får worddokumenter eller lignende tilsendt, som jeg gerne vil have med på farten, vælger jeg at pdf´e dem og sætte dem på min digitale bogreol. Aldikos widget giver også mulighed for at have de enkelte publikationer til at ligge på forsiden enten som en genvej eller i en bladre-kartotek, der giver dig et overblik over alle dine publikationer. Til iOS kan du anvende Bluefire reader til fx eReolens bøger og Adobe reader til PDF-filer.

Læs også: PDF dine filer

Gmail (Android, iOS)

Her er jeg logget på med både min private og skolens Gmail. Jeg har let ved at skifte fra den ene til den anden, så de roder ikke sammen. Jeg får desuden videresendt mine mails fra Skolekom til min Gmail, så jeg ikke går glip af vigtige mails.

Skoleintras mobilversion – app-lignende lightversion af Skoleintra

Hvis du ikke allerede har en genvej til din skoles mobilversion af Skoleintra, så vil jeg anbefale det. På Android laver du først et bogmærke til websiden og tilføjer det herefter på din hjemmeskærm. På iOS kan du tilføje genvejen via Safari tv. for adresselinjen, mens du er på websiden. På vores skole hedder mobilversionen www.vodskovskole.dk/mobil.

Blogs

Her gør jeg brug af forskellige apps til mine blogs. Når jeg skal arbejde med mine skoleblogs eller WordPressblogs, bruger jeg WordPressapp´en (Android, iOS). Hvis jeg skal arbejde med Googles blogs, anvender jeg Blogger (Android, iOS)

Læs også Alle burde have en blog!

Pocket (Android, iOS)

Jeg falder tit over spændende artikler, blogs, hjemmesider, videoer og lignende, som jeg ikke kan nå at læse her og nu. Jeg gemmer (deler) dem i Pocket, som synkroniserer indholdet med min smartphone, tablets og webbrowser. Når jeg har tid til at læse de gemte ting, kan jeg efterfølgende vælge at tjekke dem af som læst eller gemme dem. Smart!

 

Bedste apps til PLN (Personal learning networks)

Facebook

Her følger jeg forskellige sider og grupper, der giver inspiration og holder mig opdateret.

Jeg kan anbefale:

Du kan også følge med på mine facebooksider: Apps i undervisningen, Cool it

Twitter (Android, iOS)

Jeg tjekker også twitter flere gange om dagen, da jeg følger en masse spændende mennesker, der elsker at videndele! Det er som om, jeg har en masse assistenter til at filtrere al den nye viden, der findes indenfor mit interessefelt, hvorefter de udvælger og deler det bedste med mig. Tak :-). Start med at følge debatten under #skolechat og følg de personer, der deltager heri. Herefter finder du flere, du kan følge og andre begynder også at følge dig (hvis du twitter :-)).

 

Alle dem der ikke kom med i denne omgang, men som stadig er RIGTIG gode, er:

  • Evernote
  • Google Keep
  • TED
  • Skype
  • Agenda Widget
  • Jorte kalender
  • Stopur
  • Lommeregner
  • Stemmeoptager
  • I-nigma
  • PicCollage
  • Instagram

 

Skriv gerne en kommentar, hvis der er nogle supergode apps, jeg har overset 🙂

Kollaboration med Google Apps

Google Apps giver mulighed for at samarbejde kollaborativt, hvilket beskrives sådan af Bang (2005) “Kollaborativt arbejde er kendetegnet ved, at flere personer i fællesskab og med fælles målsætning løser en opgave, samt at medlemmerne af arbejdsfællesskabet er gensidigt afhængige af hinanden og føler et gensidigt ansvar” s. 2.

Google Apps – og andre kollaborative værktøjer – giver fx mulighed for at:

  • alle kan bidrage til en fælles målsætning
  • samarbejdet kan ske i realtid – alle kan skrive i det samme dokument på samme tid
  • samarbejdet kan ske forskudt af tid og sted

I Google Apps kan du samarbejde kollaborativt i fx:

  • Dokumenter (light-version af Word)
  • Præsentationer (light-version af Power Point)
  • Regneark (light-version af Exel)
  • Formular (spørgeskemaer)
  • Tegning (et mix af Publisher/Paint)
  • Kalenderen
  • Websites
  • Blogger

I denne video viser jeg, hvordan du deler og udgiver et Google Dokument.