I gang med Google – ny blog!

I starten af dette skoleår skulle jeg holde to oplæg om Google for Education. Da jeg i et stykke tid havMenu i gang med google www.coolitconsult.dkde tænkt på, at jeg gerne ville “pakke” mine videovejledninger ind på en ny måde, så de blev mere overskuelige, kom jeg frem til at en blog ville kunne klare denne opgave. I kan se det færdige resultat på www.igangmedgoogle.blogspot.dk

Min tanke er, at I på skolen selv kan komme i gang med at bruge Googles forskellige værktøjer. I kan fx se dem på egen hånd eller sammen i teamet, fagteamet, måske én video til opstart på lærermødet, dele dem på intra og eller se dem sammen med eleverne.

Enten kan I se dem fra toppen af – anbefales til nybegyndere – eller også kan I plukke det ud, som I skal bruge. I er selvfølgelige velkommen til at dele bloggen, så flere kan få glæde af den.

Læs også: Arbejd med fælles mål i Google Drev med Planlægningsværktøjet

It og medier som tværgående emne

Henriette Hjelm Hansen og jeg stod for oplægget “It og medier som tværgående emne i alle fag” på Danmarks Læringsfestival 2015.

I videoen kan du se vores oplæg, hvor vi bl.a kommer ind på:

  • Historisk tilbageblik
  • It og medier som tværgående emne
  • De fire elevpositioner
    • Kritisk undersøger
    • Målrettet og kreativ producent
    • Analyserende modtager
    • Ansvarlig deltager
  • Søgestrategier og -teknikker
  • Digital faglig læsning
  • Idræt og appen Ubersense
  • Virtual traveling i engelsk
  • Stop-motion i billedkunst
  • Shadow Puppet EDU
  • SmåP.dk
  • Webetik

Se vores slidesshow her:

Google for Education i Grønland

I efteråret 2014 blev jeg kontaktet af Digitaliseringsstyrelsen i Grønland, der i samarbejde med Nuuk Internationale Friskole, ville i gang med et udviklingsprojekt med Google for Education. Nuuk og Aalborg er venskabsbyer, og min kollega og jeg deltog derfor som repræsentanter fra Skoleforvaltningen, Aalborg Kommune. Projektet og Google-domænet hedder Ilisimat, hvilket betyder læring på grønlandsk.

I uge 6 fik alle elever og lærere i 7.a en Chromebook udleveret og begyndte at anvende Google Docs til den skriftlige del af projektopgaven. Projektlederen fra Digitaliseringsstyrelsen stod for udleveringen af Chromebooks og intro til Google for Education, og lærere og elever havde også mulighed for at se  videovejledninger til Google for Education på bloggen www.ilisimat.blogspot.com.

ilisimat.blogspot.com

I uge 7 tog vi til Nuuk og deltog i projektugen i 7.a, og vi oplevede, at elever og lærere allerede var fortrolige med deres Chromebook og Google Drev. Eleverne anvendte chat og kommentarer til kommunikation og producerede den skriftlige del kollaborativt både i og udenfor skolen. Læreren havde hele tiden adgang til elevernes opgaver og kunne derfor let give feedback og kommunikere med eleverne undervejs i processen. Der var også behov for at udprinte billeder mm. til deres kreative projekter, så første dag fik vi også lavet en løsning på dette, ved at opsætte en gammel bærbar som printserver.

Inde på bloggen har vi skrevet “dagbog” – læs indlæggene her:

Om fredagen holdte vi et oplæg for skolens personale og andre interessenter, og I kan se vores slides her:

Ilisimat er et rigtig spændende projekt at være en del af, og det var meget lærerigt at starte helt fra bunden med oprettelse af domæne, brugere, grupper og selve implementeringen af Google drev og andre værktøjer. Godkendelsen af domænet gav nogle udfordringer, som Wizkids heldigvis kunne hjælpe os med.

Jeg følger projektet frem til juni 2015, hvor det evalueres. Herefter bliver det interessant at se, hvordan – og om – projektet kan spredes til andre skoler.

IMG_0500
Klar til chilfaktor -38!

Flipped Classroom og PLC i Middelfart 11.12.14

I morgen skal jeg en tur til Middelfart og fortælle om Flipped Classroom. Her er beskrivelsen af mit oplæg:

The Flipped Classroom eller Flipped Learning er en undervisningsform, hvor eleverne forbereder sig til undervisningen ved hjælp af fx lærerproducerede videoer og flytter lektierne ind i undervisningen. Mindre fælles gennemgang på klassen frigiver tid til problemorienteret projektarbejde og differentiering. In-class flip giver læreren mere tid til den enkelte elev, og eleverne oplever at kunne lære på egen hånd og i eget tempo. Vi kommer også ind på Det Flippede PLC, hvor videovejledninger giver mulighed for at vejlede både forældre, elever og kolleger.
Medbring gerne bærbar og iPad, da vi også skal i gang med at lave egne videovejledninger.

Betegnelsen “Flipped Classroom” er nogle steder “so last year”, og det er mere dækkende at bruge betegnelsen Flipped Learning. Jeg sammenligner de to betegnelser på slide 9. Jeg synes dog personligt, at arbejdet med Flipped Classroom naturligt åbner op for Flipped Learning, da ændringerne omkring undervisningen også ændre aktiviteterne og læreprocesserne i undervisningen.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev (hver 14. dag) eller følg Cool IT på Facebook.

Hent mine slides her og gem dem på dit eget Google drev. Du er selvfølgelig velkommen til at tilpasse mine slides til eget brug.

IT er COOL

I dag skal jeg forbi Pædagogisk Center i Haderslev og give lærerne en intro til mange af Googles værktøjer til undervisningen. I denne anledning har jeg genindspillet flere af mine Google for Education videovejledninger, så de passer til det nye Google Drev. Du kan se den opdaterede playliste her. Jeg er blevet inspireret af min kollega Nicolai Hesselund mht. brugen af Google Analyse til arbejdet med tydelige læringsmål, så det skal jeg også prøve af.

I er velkomne til at kommentere på mine indlæg eller kigge forbi min Facebook-side. Du kan også tilmelde dig mit nyhedsbrev, der udkommer hver 14. dag.

Google på UCN

Hej jeg hedder AnjaTirsdag d. 19. august skal jeg forbi UCN og holde et oplæg om Google for Education.

Dagens program ser sådan ud:

  • Intro til Google Apps
  • Google Drev
    • Dokumenter
    • Præsentationer
    • Formular + regneark
  • Google på mobilen
  • Youtube
  • Zoom ind!
  • Det digitale klasselokale
  • Opsamling

 

Her kan I finde mine slides:

 Læs også Kollaboration med Google Apps, Skabeloner i Google Drev og Få styr på filerne i Google Drev

Det Flippede Skolebibliotek

Slides fra oplæg omkring Det Flippede Skolebibliotek, Sørup Herregård Konference 2014.

Dagens program

  • Præsentation
  • The Flipped Classroom
    • Hvad er “The Flipped Classroom”
    • Udviklingsprojekt 12/13
    • Eksempler på videovejledninger
  • Det Flippede Skolebibliotek
    • Eksempler fra PLC
    • Uv-materialet Digital Faglig Læsning
  • Hands on
    • Lav din egne videovejledninger
    • Udgiv og del videovejledninger
  • Opsamling