Få styr på ALLE dine fotos med Google Fotos! Trin 1

få styr på alle dine fotos med Google Fotos www.coolitconsult.dk

Har du dine digitale fotos spredt ud over tablet, computer og mobil(er)? Kunne du godt tænke dig at samle dem alle ét sted, så du kan se dem, når du vil – samtidig med, at du får automatisk og ubegrænset fotobackup i høj kvalitet ganske gratis?

Så er denne serie af blogindlæg lige noget for dig!

Der er tre trin:

  1. Installér appen Google Fotos på alle dine mobile enheder
  2. Installér Google Drev på din computer
  3. Installér Google Photos Backup på din computer

1. Installér appen Google FotosIMG_0112

Du starter med at hente appen Google Fotos til alle dine mobile enheder (hent den her til iOS eller Android). Du logger på med din Google-konto og vælger uploadstørrelse i høj kvalitet (gratis og ubegrænset lagerplads), hvis du har en privat Google-konto med 15 gb lagerplads. Du kan også vælge at lave backup i original størrelse, med mulighed for at tilkøbe ekstra lagerplads fx 100 gb til 1,99$ pr. måned. Herefter skal du bare vente på, at alle dine billederne bliver synkroniseret, og så kan du se dem i appen eller på www.photos.google.com. Når billederne er synkroniseret, kan du evt. vælge at slette fotos på dine enhed, så de ikke optager lagerplads.

google fotos

Søg og du skal finde… det, du helt havde glemt!

Når du klikker på søgeikonet nederst i højre hjørne, så sker der ting og sager! Dine fotos bliver indekseret efter flg. kategorier:

  • Steder – her kan du se, hvilke fotos du fx har taget ved stranden i Hals eller i London
  • Ting – denne kategori er forskellige fra konto til konto, alt efter hvilke billeder du har. Jeg har fx mad, strande, jul, himmel, skove, plakater, solnedgang og mange flere…
  • Typer – her kan du se videoer, Googles oprettelser (her laver de små medieproduktioner udfra dine videoer og fotos, som du kan vælge at gemme) og filer fra dit Google Drev (mere om dette i næste blogindlæg…)

Læs også: “Redigere billeder” del 4

I nedenstående video giver DottoTech en rundtur i Google Fotos

12 meninger om “Få styr på ALLE dine fotos med Google Fotos! Trin 1”

    1. Hej Jan

      Hvis de først ligger online på Google Fotos, så kan du jo i teorien slette dem på din computer. Bemærk at kvaliteten kan blive tilpasset, hvis du vælger ubegrænset lagerplads.
      Jeg sletter alle billeder på min mobil, når de ligger i Google Fotos.

      Håber svaret kan bruges.

      Vh. Anja

  1. Det er da det værste bras man har lavet, hvorfor lave noget om der fungerede, det kan da ikke være rigtigt at jeg skal skrive en tekst til hvert billede for at få det i den rigtige mappe.
    Hvor kan jeg se en ordentlig oversigt og flytte bine billeder i de rigtige mapper, alle dem som Google bare har rodet rundt i et uoverskueligt rod og giver mig et kæmpe arbejde.
    Nej jeg finder et billede system der fungere og stopper yderlige overførelser.

    1. Hej
      Jeg plejer at bruge Picasa, som er meget bedre til at håndtere de udfordringer som du påpeger med albums og tekst. Men nu bliver Picas jo ikke opdateret længere, og samtidig har jeg fået mere brug for at have alle mine billeder samlet ét sted, samt have dem tilgængelige på alle devices, så derfor er Google Fotos den bedste løsning i mit tilfælde.
      Hvilket program plejer du at bruge?

      Vh. Anja

  2. Ikke helt uenig med jan. Jeg synes ikke jeg har overblikket, når først Google har været på spil.
    Måske trin 2 giver mig lidt klarhed over, hvordan JEG organiserer mine fotos. Det er vigtigere for mig, end hvad Google kan finde på.

  3. Kan alle mennesker se mine billeder, når jeg lægger dem ud på Google photo ?

    Vh Mogens

    1. Hej
      Alle dine billeder er private – indtil du aktivt vælger at dele dem, enten enkeltvis eller som en mappe.

      Vh. Anja

  4. Hej.
    Jeg har før kunne flytte rundt på mine billeder i album – jeg har kunne trække det første billede og placere det som det sidste billede..
    Jeg vil gerne have jan-feb-marts osv.. men når et billede fra december bliver lagt som det første, kan ikke ikke mere flytte p det…..
    Hvad gør jeg ???

    1. Hej
      Var det i Picasa du kunne flytte rundt på billederne? Jeg mener at Google Photos automatisk indekserer billederne efter dato og tidspunkt, samt at du kan samle en række billeder i albums, som også lægger sig med de nyeste først.
      Ved ikke om det var svar?

      Vh Anja

  5. Har fået ændret i Google foto back up på pc og har nu pludselig fået alle mulige billeder fra hjemmesider med i Google foto på iPad ??

    1. Hej Erik
      Der kan være nogle mapper med billeder fra fx. hjemmesider (det kan være skærmdumps o.l.), som er røget med i din backup. Hvis det er til stor irritation, kan du vælge at slette dem på PC – eller flyt dem til en mappe, som der ikke bliver lavet backup på – og dernæst slet dem i Google Photos.
      jeg prøvede noget lign. da jeg startede med at bruge Picasa – så finder den alle mulige billeder, som man ikke vidste, man havde.
      God fornøjelse!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *