Blogger vs Websites

I min infografik “Blogger vs Websites”, har jeg opstillet fordelene ved de to værktøjer fra Google. Begge værktøjer er rigtig gode, så det handler blot om at finde ud af, hvilke behov du har!

Hvad skal du vælge?

  • Hvis du og eleverne i forvejen arbejder rigtig meget med Google Drev, deler dokumenter, præsentationer, kalender mm., så vil Websites være rigtig let at gå i gang med
  • Hvis du skal videndele, arbejde med lækkert layout og muligheden for at kommentere og dele indholdet via sociale medier, så vil Blogger være et godt bud
  • Hvis I i teamet vil have et digitalt klasselokale, hvor stort set alle fag er repræsenteret, vil jeg anbefale Websites, da deres menu- og sideopbygning er nem at styre
  • Hvis eleverne skal oprette en digitale portfolio, vil Websites let kunne samle deres produkter fra fx Google Drev
  • Hvis årgangen skal have et bestemt emne, hvor en gruppe skal dække ugens aktiviteter, vil jeg vælge Blogger

Læs mere om Det Digitale Klasselokale

Det digitale klasselokale

Vil du gerne udvide dit klasselokale med et digitalt klasselokale i skyen? Et sted hvor elever og forældre kan finde al information, som vedrører klassen og undervisningen?

Det digitale klasselokale

Det digitale klasselokale kan fx samle:

  • Årsplaner
  • Lektier
  • Aktivitetsoversigt
  • Skema
  • Dagsordner
  • Målark
  • Evaluering
  • Links til undervisningsmateriale, dokumenter mm.
  • Videovejledninger
  • Elevernes produkter

indlæg fra klasselokaletSådan anvendte jeg mit digitale klasselokale i min undervisning:

  • Al min forberedelse skete direkte i mit digitale klasselokale. I dette tilfælde havde jeg valgt at platformen skulle være en blog fra Blogger.com.
  • Hver mandag udkom der et nyt indlæg, hvor titlen indeholdte ugenummer samt nøgleord om ugens program – se eksempel her
  • Indlægget kunne indeholde fx videougebrev, målark, lektionsoversigt, links til fagportaler, tekster og opgaver
  • Lektien til ugens første lektion var, at eleverne skulle se videougebrevet og læse ugens program igennem, så de mødte forberedte op til undervisningen
  • Jeg havde linket til det digitale klasselokalet på Forældre- og Elevintra. Hvis det var meget vigtigt, sendte jeg også en ekstra besked over intra til både forældre og elever
  • I klassekalenderen havde jeg også noteret fsk aktiviteter og praktiske informationer fx dukse, tirsdagshygge, morgensamling, emneuger og ture ud af huset. Lektien kan noteres, således de lægger sig øverst i kalenderen, ved at lade dem vare hele dagen

I det digitale klasselokale er der masser af plads til alle klassens lærere, så klassen kun skal orientere sig ét sted!

Der er forskellige platforme, der egner sig til det digitale klasselokale. Jeg har selv gode erfaringer med blogs fra Blogger og Websites fra Google, hvilket jeg vil skrive mere om i næste indlæg om det digitale klasselokale.

Læs mere her: I gang med at blogge på en time og 5 stjerner til Google Websites

Lav animationer med norsk eller svensk tale

I min 4. klasse har vi haft et kort forløb med norsk og svensk i danskundervisningen. I dette indlæg kan du, lektion for lektion,  se hvad eleverne har arbejdet med af aktiviteter og digitale værktøjer.

Målet er, at I skal forstå enkle norske og svenske tekster

Aktiviteter:

I skal:

  • læse norske og svenske tekster og oversætte disse
  • bruge Google Translate til oversættelse og oplæsning
  • lave en animation i GoAnimate, hvor I skal indtale replikkerne på norsk eller svensk
Som forberedelse til 1. – 2. lektion har eleverne set en intro til GoAnimate fra www.laerit.dk.
1. lek
Jeg starter med at læse op fra bogen Okej og kul fra Dansklærerforeningen. I bogens intro er der en beskrivelse af udviklingen af det nordiske sprog, hvilket giver en forståelse af, hvorfor de nordiske sprog har arve- og låneord.
Herefter læser og oversætter vi norske og svenske tekster fra samme materiale (s.15 – 17 + 26-29) fælles på klassen.
2. lek
Planlægge animation
  • Hvem skal i gruppe sammen?
  • Hvad skal animationen handle om?
  • Norsk eller svensk?
3. lek
Lave en animation i GoAnimate på Skoletube.dk
Her kan eleverne enten vælge at indtale deres replikker eller kopiere teksten fra Google Translate ind, så GoAnimate kan læse teksten op.
4. lek
Udgive animationerne til klassekanalen på www.skoletube.dk og se dem fælles på klassen.
Evaluering af forløbet.

Det Flippede Skolebibliotek

Slides fra oplæg omkring Det Flippede Skolebibliotek, Sørup Herregård Konference 2014.

Dagens program

  • Præsentation
  • The Flipped Classroom
    • Hvad er “The Flipped Classroom”
    • Udviklingsprojekt 12/13
    • Eksempler på videovejledninger
  • Det Flippede Skolebibliotek
    • Eksempler fra PLC
    • Uv-materialet Digital Faglig Læsning
  • Hands on
    • Lav din egne videovejledninger
    • Udgiv og del videovejledninger
  • Opsamling

 

12 lektioner med kortfilm i undervisningen

Vi arbejder med kortfilm i min 4. klasse for tiden, og eleverne synes, det er rigtig spændende!

Jeg har taget udgangspunkt i forløbet med kortfilm i Fandango 4 og suppleret med undervisningsmateriale fra Filmcentralen. Vi har set kortfilmen Bulder-manden, arbejdet med berettermodellen og fundet filmiske virkemidler i filmen. Eleverne har lavet storyboards ude i grupperne, inden de gik i gang med at filme. Deres filmklip bliver uploadet direkte fra smartphone/tablet til Moviecut ved hjælpe af Skoletubes app. Filmen er redigeret i Moviecut fra Skoletube og udgives på klassekanalen.

Vi har bl.a. brugt:undervisningsforløb med kortfilm www.coolitconsult.dk

Jeg har samlet undervisningsmaterialet, så du kan bruge det i din undervisning (eller dele det med dine danskkolleger).

Hent forløbet her: Kortfilm i undervisningen – lektionsoversigt

Hvis du har en Google konto, kan du lave en kopi af undervisningenmaterialet under filer og tilpasse det til din undervisning.

Læs mere: Intro til Google Apps

5 stjerner til Google Websites

I uge 11 blev Google Websites gennemtestet af både elever, pædagogisk personale og forældre på min skole. Det startede med fordybelsesugen på mellemtrinnet, hvor eleverne skulle samle deres fagtekster på et Google Website.  Ledelsen manglede et værktøj, de kunne bruge til at samle Ugens info til personalet i, og dette fik vi også op at køre i Google Websites. Ledelsen tog herefter værktøjet til sig og anvendte det til en temaaften om skolereformen, hvor knap 300 forældre, opdelt i 12 grupper, skulle samle deres referater ét sted.

1. Google Websites på mellemtrinnet

Google websites www.coolitconsult.dkI sidste uge skrev jeg et indlæg om, hvordan eleverne på mellemtrinnet skulle samle deres fagtekster om skovens dyr på et Google Website. Se det her: Google Websites i undervisningen

Jeg havde lavet skabelonen på forhånd, og eleverne skulle herefter oprette seks undersider til det dyr, de skulle skrive om. Efter et oplæg omkring fagtekster, gik de i gang med at indsamle fakta om deres dyr på fx Danske-dyr og Naturporten og skrev det ind i siderne. De indsatte også billeder, video og præsentationer. Se 4. årgangs website her.

2. Ugens info

Ledelsen plejede at sende ugens info ud til personalet hver uge som en vedhæftet Word-fil. Nu efterspurgte de et mere kollaborativt og fleksibelt værktøj med mulighed for arkivfunktion, hvor alle ansatte havde mulighed for at bidrage. Websitet Ugens info blev oprettet, og for hver uge er der oprettet en side med fast skabelon med punkterne:

  • Ledelsen
  • Kontoret
  • Lærere/pædagoger
  • Teknisk serviceleder
  • Andet

Ugens info skal helst være skrevet ind inden torsdag kl. 14.00, hvorefter kontoret sender en besked ud med et direkte link til ugens info.

ugens info www.coolitconsult.dk

3. Temaaften om skolereformen

Dette website blev opbygget på en anden måde end de to andre websites. Da der kun kan være én inde og redigere en side ad gangen, lavede vi en anden opbygning på dette website.

Indhold

  • Forside med intro og billede
  • Sider med slides fra en Google præsentation
  • Sider med indlejrede Google dokumenter, hvori de 12 grupper skrev deres referat ind
  • Grupperne kunne se adressen til websitet på ledelsens præsentation
  • Links til de redigerbare Google Dokumenter lå på forsiden af websitet på selve aftenen. Herefter blev de slettet.
  • Link til websitet blev herefter delt på både Skoleporten og Forældreintra

Se siden her

skolereform website www.coolitconsult.dk

Her kommer nogle af mine fif til Google Websites:

  • Af én eller anden grund er nyoprettede Google Websites, som default, sat til at være delt med alle inden for domænet og giver dem rettigheder til at redigere. Tilpas dette som det første!
  • Tænk opbygningen godt igennem – herefter tager det ikke lang tid at bygge websitet op
  • Integrer dokumenter, præsentationer, video, billeder  mm. fra dit Google Drev på siderne
  • Husk at sætte flueben ved Juster automatisk websitet til mobiltelefoner

Du kan fx bruge Google Websites til:

  • Fagets blog – saml dine links, opgaver, dokumenter, links, oplæg mm.
  • Arkivér dine videovejledninger til fx Flipped Classroom. Lad eleverne kommentér på videoerne
  • Elevens digitale portfolio
  • Videndeling

Kom godt i gang med Google Websites vha disse videovejledninger

Google Websites i undervisningen

I næste uge skal eleverne på mellemtrinnet arbejde med emnet skovens dyr. I den forbindelse har jeg oprettet et Google Website til hver årgang, hvori eleverne skal samle deres fagtekster omkring de forskellige dyr. På billedet kan I se skabelonen, som jeg først lavede og tilpassede med hjælp fra mine kolleger. Herefter kopierede jeg websitet, så jeg havde et website til hver årgang på mellemtrinnet. Se skabelonen her.

Fordelene ved Google Website er bl.a.:

  • Simpel sideopbygning og layout
  • Editoren ligner den fra Google dokumenter
  • Mulighed for at vedhæfte filer fx PDF
  • Nemt at integrere filer fra Google Drev, G+ og fsk gadgets

Her kan I se de videovejledninger, som skal få mellemtrinnets elever godt i gang med at bruge Google Websites.

Læs også Intro til Google Apps i undervisningen og Mine #10 bedste fif til Google Apps