Skolebibliotek 3.0 – udfordringer og muligheder i fremtidens skolebibliotek

Her præsenterer vi os ved hjælp af Powtoon. Hvis jeres skole abonnerer på Skoletube, ligger Powtoon allerede i deres samling af web 2.0 værktøjer, som du og dine elever kan få adgang til via UNI-login.

Se dagens program i Google Docs her.

Fif – hvis du allerede har en Google Konto, kan du gemme en kopi af programmet og nedenstående slides og skrive kommentarer til:

Få max ud af Youtube! 1. del

Se intro til Youtube

Youtube kan meget mere end “bare” at underholde med de nyeste musikvideoer og andre sjove videoer, der let kan deles på Facebook og andre sociale medier. Youtube kan måske også blive ét af dine bedste web 2.0 programmer i både din forberedelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen?

Hvorfor jeg har valgt at bruge Youtube?

Youtube virker på alle devices! Youtubes videoer kan afspilles uden problemer, uanset om du sidder med smartphone, bærbar eller tablet. Ved hjælp af deres app – der findes til både AppleAndroid og Windows – kan du også uploade dine videofiler direkte og dele med det samme! Jeg optager en del video på min smartphone. Herefter redigerer jeg det i den medfølgende Videoeditor (Samsung Galaxy 2) og uploader den til Youtube. Jeg har helt styr på, hvem der kan se mine videoer, da der er disse tre muligheder:

  • Offentlig – alle kan søge og se den – denne bruger jeg til mine videovejledninger
  • Skjult – alle med linket kan se den – denne bruger jeg til videoer til Forældre- og Elevintra
  • Privat – kun personer, som du vælger, kan se den

Du kan linke til videoer på Youtube og lave dine egne afspilningslister fx forud for et emne, hvor du samler en masse relevante videoer til undervisningen eller dine kollegaer. Du kan også embedde videoerne og afspilningslisterne i fx Skoleintra, Google Præsentationer, Prezi, Glogster, på din blog mm.

Læs også “Embed hvaffor noget?”

Se hvordan du lave en afspilningsliste i denne video

Hvis du får brug for at downloade dine Youtubevideoer til fx eksamen, kan du bruge www.keepvid.com. Du kopierer linket til videoen, indsætte den på Keepvid og herefter kan du vælge, hvilket format du vil downloade filmen i. Du kan også nøjes med at downloade lydsporet.

Dette var kun starten!

Snart vil jeg skrive mere om de mange muligheder for at bruge Youtube i din undervisning. Jeg vil bl.a. vise mulighederne for at redigerer videoerne i Youtube i deres egen videoeditor. Jeg vil også give eksempler på, hvordan du kan bruge Youtube til at flippe din undervisning med. Læs også mere om dette på www.theflippedclassroom.dk.

Læs også: Hvilken Youtube-bruger er du? 2. del

Er dine elever sikre på nettet?

  • Har du talt med dine elever omkring deres aktiviteter på nettet?
  • Ved du hvilke spil, de er optaget af for tiden?
  • Hvor lang tid tror du, de spiller i deres fritid?
  • Er alle i klassen med?
  • Er der nogen, der bliver holdt udenfor?

Ligesom vi har fokus på elevernes trivsel i face-to-face klasselokalet, skal vi også have fokus på elevernes trivsel i det virtuelle klasselokale. For eleverne er de to klasselokaler ikke adskilte, og eleverne bevæger sig nemt ud og ind flere gange  i løbet af en skoledag – også i timerne!

Tirsdag d. 5. februar 2013 sætter Sikker Internet Dag spot på elevernes brug af mobil og internettet med fokus på rettigheder og ansvar i den digitale verden. I den forbindelse fik mine kollegaer en “guided tour” i min nye linksamling: Web- og mobiletik, der giver konkrete bud på aktiviteter til de forskellige klassetrin.

web- og mobiletik symbaloo

Få selv en rundtur i linksamlingen her:

 

Læs mere: Sådan laver du selv lækre linksamlinger med Symbaloo

Animerede præsentationer og videoer med Powtoon

Er du ved at køre surt i slideshows? Bliver du køresyg af Prezi? Vil du gerne variere dine præsentationer og udnytte flere web 2.0 værktøjer i din undervisning?

Måske skal du kigge nærmere på animationsværktøjet Powtoon. Hvis jeres skole abonnerer på Skoletube, følger den med i pakken 🙂

Du kan bruge Powtoon til fx:

  • Fremlæggelse i stedet for slideshows
  • musikvideo
  • Boganmeldelser
  • Reklamer
I dette link kan du se, hvordan en 8-årig elev har lavet en boganmeldelse i Powtoon Klik her
I denne video har vi brugt Powtoon til at lave en musikvideo til sangen “Hvis vi bar´ku´få lov” i forbindelse med reformen af folkeskolen 2012. Bemærk at vi har fået fjernet Powtoon-reklamen mod betaling.

I nedenstående video er Powtoon blevet brug til forklaring af begreberne kooperation og kollaboration.

Læs også Kollaboration med Google Apps

 

En lille adventsgave :-)

Lige for tiden er jeg meget optaget af videovejledninger og The Flipped Classroom. I foråret ansøgte vi om og fik bevilliget udviklingsprojektet The Flipped Classroom, som vi nu er i fuld gang med. Vi har fået indrettet et studie, oprettet blog og skal snart evaluere vores første forløb. Kort sagt går The Flipped Classroom ud på at “flippe” undervisningen og lektierne således, at eleverne forbereder sig derhjemme via videovejledninger og laver deres “lektier” i skolen.

Læs meget mere om The Flipped Classroom på www.theflippedclassroom.dk eller følg bloggen via Facebook her

Nå, det var adventsgaven, jeg kom fra…

I forbindelse med udviklingsprojektet har jeg også lavet denne videovejledning, hvor jeg viser, hvordan du kan lave julestjerner. Du skal blot finde noget papir, lim og en saks, og så er du i klar. God fornøjelse!

Workshop i dansk

På Gl. Lindholm Skole var overbygningslærerne fra de fire Nørresundby Skole samlet til en eftermiddag med fokus på it i undervisningen. Efter et fælles oplæg var der mulighed for at vælge sig ind på forskellige workshops med udgangspunkt i fagene.

Her er mine slides fra workshoppen i dansk, hvor vi bl.a. var inde på:

  • Procesorienteret skrivning ver. 3.0
  • Kollaboration i Google og Mindmeister
  • Lommefilm ved hjælp af Moviecut og Dropbox

Skriv gerne en kommentar, spørgsmål eller andet 🙂

Kollaboration med Google Apps

Google Apps giver mulighed for at samarbejde kollaborativt, hvilket beskrives sådan af Bang (2005) “Kollaborativt arbejde er kendetegnet ved, at flere personer i fællesskab og med fælles målsætning løser en opgave, samt at medlemmerne af arbejdsfællesskabet er gensidigt afhængige af hinanden og føler et gensidigt ansvar” s. 2.

Google Apps – og andre kollaborative værktøjer – giver fx mulighed for at:

  • alle kan bidrage til en fælles målsætning
  • samarbejdet kan ske i realtid – alle kan skrive i det samme dokument på samme tid
  • samarbejdet kan ske forskudt af tid og sted

I Google Apps kan du samarbejde kollaborativt i fx:

  • Dokumenter (light-version af Word)
  • Præsentationer (light-version af Power Point)
  • Regneark (light-version af Exel)
  • Formular (spørgeskemaer)
  • Tegning (et mix af Publisher/Paint)
  • Kalenderen
  • Websites
  • Blogger

I denne video viser jeg, hvordan du deler og udgiver et Google Dokument.  

“Dele billeder” del 5

Dette er femte og sidste del i serien omkring billeder. Hvis du ikke har arbejdet med digitale billeder før, kan du med fordel starte med del 1 “Skabe billeder”.

Jeg præsenterer dig for mine favoritværktøjer til alle ovenstående punkter, så lad dig inspirere :-)

“Dele billeder” del 5

Der er masser af muligheder for at dele de billeder, du har til at ligge på din computer, smartphone eller tablet. På din smartphone eller tablet kan du nemt dele billeder via mms, mail, Facebook, Twitter m.fl. ved blot at klikke del.

I dette indlæg vil jeg vise dig, hvordan du:

  • deler et enkelt billede fra Picasa via mail eller Facebook
  • deler et helt album fra Picasa enten via link eller slideshow
  • deler en mappe i Dropbox med billeder

 Læs mere om Picasa i “Overførelse af billeder” del 2 og “Redigere billeder” del 4

Del dine billeder med Picasa

I denne video viser jeg, hvordan du både deler et enkelt billede fra Picasa samt et helt album. Når du har uploadet et album til Picasaweb, har du mulighed for at lave et slideshow, som du kan embedde på din blog eller i Skoleintra.

Læs mere om hvordan du embedder her

Eksempel på et slideshow fra Picasa – vises desværre ikke på iPad

Sådan deler du en mappe i Dropbox

Dropbox er mit digitale USB-stick, som gør det muligt at have mine dokumenter, billeder og musik med på farten. Den giver mig også mulighed for at dele billeder med andre Dropbox-brugere. Se hvordan i denne video.

Læs mere om hvordan du overfører billeder fra smartphone og tablet ved hjælp Dropbox her