Spring til indhold

SETT – Skandinaviens største konference inden for it og læring


Lige nu er jeg på vej til SETT– Skandinaviens største konference inden for it og læring. SETT står for Scandinavian Educational Technology Transformation og minder – ved første øjekast – om BETT i London, Uddannelsesforum og Skolemessen.

Hvordan er jeg lige havnet her?

Jo, for et år siden startede jeg for alvor med at twitte og følge en masse spændende mennesker (tweeple) og hashtagget #skolechat. Udover at jeg blev meget inspireret ift. mine opgaver på skolens PLC (Pædagogiske Læringscenter), blev jeg også en del af en gruppe af ligesindede, som elskede at videndele via de sociale medier. I august startede jeg egen blog op (denne som du læser) , og i december blev jeg kontaktet af Trine Juul Røttig og blev spurgt, om jeg kunne tænke mig at deltage i SETT som en del af Bloggers Corner. Min opgave er at dække messen, blogge om de fsk. aktiviteter og oplæg samt netværke med de andre bloggere. Jeg skal selvfølgelig også høre nogle spændende oplæg fx Unboss, Flip klasserummet, Samr modellen, gamefication mm. Se programmet her

Men jeg er ikke alene. Her kan du se, hvem der også deltager i Bloggers Corner

Følg godt med på min blog, FB-side, instagram eller mine tweets og blive opdateret løbende 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.