Flipped Classroom – sådan kommer du i gang!

I samarbejde med Gyldendal har jeg produceret forskellige videovejledninger, som kan hjælpe dig og dine kolleger godt i gang med at flippe jeres undervisning. Det hele finder du på www.dansk3-6.gyldendal.dk under Lærer, og videoerne om Flipped Classroom kan frit benyttes af alle. I denne video forklarer jeg begrebet Flipped Classroom og Flipped Learning:

Læs også: Det flippede Skolebibliotek

Jeg har sammensat nogle små “opstartspakker”, som I kan starte med at se nærmere på. Jeg har opdelt dem i henholdsvis iPads, Mac, Chromebooks og Win.

iPads

Mac

Chromebooks

Win

Læs også: The Flipped Classroom er ikke en alt-eller-intet model

flipped classroom Gyldendal coolitconsult

Google for Education i Grønland

I efteråret 2014 blev jeg kontaktet af Digitaliseringsstyrelsen i Grønland, der i samarbejde med Nuuk Internationale Friskole, ville i gang med et udviklingsprojekt med Google for Education. Nuuk og Aalborg er venskabsbyer, og min kollega og jeg deltog derfor som repræsentanter fra Skoleforvaltningen, Aalborg Kommune. Projektet og Google-domænet hedder Ilisimat, hvilket betyder læring på grønlandsk.

I uge 6 fik alle elever og lærere i 7.a en Chromebook udleveret og begyndte at anvende Google Docs til den skriftlige del af projektopgaven. Projektlederen fra Digitaliseringsstyrelsen stod for udleveringen af Chromebooks og intro til Google for Education, og lærere og elever havde også mulighed for at se  videovejledninger til Google for Education på bloggen www.ilisimat.blogspot.com.

ilisimat.blogspot.com

I uge 7 tog vi til Nuuk og deltog i projektugen i 7.a, og vi oplevede, at elever og lærere allerede var fortrolige med deres Chromebook og Google Drev. Eleverne anvendte chat og kommentarer til kommunikation og producerede den skriftlige del kollaborativt både i og udenfor skolen. Læreren havde hele tiden adgang til elevernes opgaver og kunne derfor let give feedback og kommunikere med eleverne undervejs i processen. Der var også behov for at udprinte billeder mm. til deres kreative projekter, så første dag fik vi også lavet en løsning på dette, ved at opsætte en gammel bærbar som printserver.

Inde på bloggen har vi skrevet “dagbog” – læs indlæggene her:

Om fredagen holdte vi et oplæg for skolens personale og andre interessenter, og I kan se vores slides her:

Ilisimat er et rigtig spændende projekt at være en del af, og det var meget lærerigt at starte helt fra bunden med oprettelse af domæne, brugere, grupper og selve implementeringen af Google drev og andre værktøjer. Godkendelsen af domænet gav nogle udfordringer, som Wizkids heldigvis kunne hjælpe os med.

Jeg følger projektet frem til juni 2015, hvor det evalueres. Herefter bliver det interessant at se, hvordan – og om – projektet kan spredes til andre skoler.

IMG_0500
Klar til chilfaktor -38!

Flipped Classroom og PLC i Middelfart 11.12.14

I morgen skal jeg en tur til Middelfart og fortælle om Flipped Classroom. Her er beskrivelsen af mit oplæg:

The Flipped Classroom eller Flipped Learning er en undervisningsform, hvor eleverne forbereder sig til undervisningen ved hjælp af fx lærerproducerede videoer og flytter lektierne ind i undervisningen. Mindre fælles gennemgang på klassen frigiver tid til problemorienteret projektarbejde og differentiering. In-class flip giver læreren mere tid til den enkelte elev, og eleverne oplever at kunne lære på egen hånd og i eget tempo. Vi kommer også ind på Det Flippede PLC, hvor videovejledninger giver mulighed for at vejlede både forældre, elever og kolleger.
Medbring gerne bærbar og iPad, da vi også skal i gang med at lave egne videovejledninger.

Betegnelsen “Flipped Classroom” er nogle steder “so last year”, og det er mere dækkende at bruge betegnelsen Flipped Learning. Jeg sammenligner de to betegnelser på slide 9. Jeg synes dog personligt, at arbejdet med Flipped Classroom naturligt åbner op for Flipped Learning, da ændringerne omkring undervisningen også ændre aktiviteterne og læreprocesserne i undervisningen.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev (hver 14. dag) eller følg Cool IT på Facebook.

Hent mine slides her og gem dem på dit eget Google drev. Du er selvfølgelig velkommen til at tilpasse mine slides til eget brug.

Flippet besøg ved Gyldendal

Her i efteråret har jeg været forbi forlaget Gyldendal og fortælle om The Flipped Classroom. Danskredaktionen for mellemtrinnet og overbygningen havde en masse gode spørgsmåler efter mit oplæg, og jeg synes, vi sammen blev mere skarpe på fordele og ulemper i forhold til at flippe sin undervisningen.TFC

Læs også Det flippede PLC og The Flipped Classroom er ikke en alt-eller-intet model

Hvis du vil opdateres om The Flipped Classroom på Facebook, kan du følge denne side.

Det Flippede Skolebibliotek

Slides fra oplæg omkring Det Flippede Skolebibliotek, Sørup Herregård Konference 2014.

Dagens program

  • Præsentation
  • The Flipped Classroom
    • Hvad er “The Flipped Classroom”
    • Udviklingsprojekt 12/13
    • Eksempler på videovejledninger
  • Det Flippede Skolebibliotek
    • Eksempler fra PLC
    • Uv-materialet Digital Faglig Læsning
  • Hands on
    • Lav din egne videovejledninger
    • Udgiv og del videovejledninger
  • Opsamling

 

The Flipped Classroom er ikke en alt-eller-intet model

The Flipped Classroom er en omvendt undervisningsform, hvor eleverne forbereder sig til undervisningen ved hjælp af fx lærerproducerede videoer og flytter lektierne ind i undervisningen. The Flipped Classroom er ikke en alt-eller-intet model. Hvis du er nysgerrig og gerne vil prøve det, kan du starte med at flippe en enkelt lektion. Måske kan du starte med at lave en videovejledning omkring det faglige stof, som er en tilbagevendende udfordring for dine elever at lære?

I dette indlæg kan du få idéer til, hvordan du let kommer i gang med den tekniske del. Der er et hav af muligheder for brug af forskellige programmer og apps til at lave forskellige typer af videovejledninger, så jeg har sorteret lidt i dem og giver et bud på de programmer og teknikker, der virker for mig.

The flipped classroom

Sådan kan du lave videovejledninger

Skærmoptagelse på computeren

Jeg bruger skærmoptageren www.screencast-o-matic.com i PRO-version eller Screencast i Skoletube. Du åbner programmet, udvælger det område, der skal optages, og trykker på REC.

Husk at bruge et godt headset, så du får den bedste lydkvalitet!

Efter optagelsen kan du vælge at redigere optagelsen i Screencast eller Moviecut fra Skoletube og herefter udgive den på en Skoletubekanal. PRO-versionen giver også mulighed for at udgive direkte til Youtube og Google Drev.

App

Du kan også lave videovejledninger på din iPad med fx app’en Explain Everything, der giver dig mulighed for at forberede et slideshow med billeder, tekst og videoer, som du kan herefter kan speake ind over. Se et eksempel fra Anders Schunk her

Videokamera

Du skal bruge et videokamera på stativ, god belysning og evt. en trådløs mikrofon. Du kan tegne og fortælle ved en kridttavle, whiteboard, flipboard eller interaktiv tavle. Se hvordan Katie Gimbar bruger et whiteboard til sine videovejledninger her. Se også vores TFC-studie.

Du kan også lave videovejledninger med din smartphone.

Du kan også mixe ovenstående muligheder fx lave en optagelse af dig selv ved en interaktiv tavle, hvor du laver en intro omkring videoens indhold. Herefter skifter den over til skærmoptagelse for til sidst at vise opsummerende tekst og tegninger fra Explain Everything. Du kan samle de forskellige optagelser i Moviecut fra Skoletube, Windows Movie maker, iMovie eller andre videoredigeringsværktøjer.

Det er vigtigt, at teknikken ikke kommer til at fylde for meget!

Hvordan skal du dele videoerne med eleverne?

Det hurtigste er at dele et link fra Skoletube eller Youtube på opslagstavlen på Elevintra, men opslagstavlen giver ikke mulighed for at opbygge et arkiv. Læs her hvordan du får max ud af Youtube i din undervisning.

Du kan også dele dine videovejledninger i et arbejdsrum eller offentlige samlemapper i Elevintra, men jeg er kommet frem til, at den bedste løsning er at lave en klasseblog i fx Skoleblogs eller Blogger.

Bloggen giver mulighed for:

  • at linke til eller embedde videovejledninger

  • at opbygge et arkiv

  • gennemskuelig opbygning efter fag og emner

  • feedback via kommentarsystemet

  • at hele teamet bruger samme blog

  • kollaboration

Læs også Alle burde have en blog!  eller se her, hvordan du kommer i gang med at blogge på en time!

Mere…