Google for Education i Grønland

I efteråret 2014 blev jeg kontaktet af Digitaliseringsstyrelsen i Grønland, der i samarbejde med Nuuk Internationale Friskole, ville i gang med et udviklingsprojekt med Google for Education. Nuuk og Aalborg er venskabsbyer, og min kollega og jeg deltog derfor som repræsentanter fra Skoleforvaltningen, Aalborg Kommune. Projektet og Google-domænet hedder Ilisimat, hvilket betyder læring på grønlandsk.

I uge 6 fik alle elever og lærere i 7.a en Chromebook udleveret og begyndte at anvende Google Docs til den skriftlige del af projektopgaven. Projektlederen fra Digitaliseringsstyrelsen stod for udleveringen af Chromebooks og intro til Google for Education, og lærere og elever havde også mulighed for at se  videovejledninger til Google for Education på bloggen www.ilisimat.blogspot.com.

ilisimat.blogspot.com

I uge 7 tog vi til Nuuk og deltog i projektugen i 7.a, og vi oplevede, at elever og lærere allerede var fortrolige med deres Chromebook og Google Drev. Eleverne anvendte chat og kommentarer til kommunikation og producerede den skriftlige del kollaborativt både i og udenfor skolen. Læreren havde hele tiden adgang til elevernes opgaver og kunne derfor let give feedback og kommunikere med eleverne undervejs i processen. Der var også behov for at udprinte billeder mm. til deres kreative projekter, så første dag fik vi også lavet en løsning på dette, ved at opsætte en gammel bærbar som printserver.

Inde på bloggen har vi skrevet “dagbog” – læs indlæggene her:

Om fredagen holdte vi et oplæg for skolens personale og andre interessenter, og I kan se vores slides her:

Ilisimat er et rigtig spændende projekt at være en del af, og det var meget lærerigt at starte helt fra bunden med oprettelse af domæne, brugere, grupper og selve implementeringen af Google drev og andre værktøjer. Godkendelsen af domænet gav nogle udfordringer, som Wizkids heldigvis kunne hjælpe os med.

Jeg følger projektet frem til juni 2015, hvor det evalueres. Herefter bliver det interessant at se, hvordan – og om – projektet kan spredes til andre skoler.

IMG_0500
Klar til chilfaktor -38!

Flipped Classroom og PLC i Middelfart 11.12.14

I morgen skal jeg en tur til Middelfart og fortælle om Flipped Classroom. Her er beskrivelsen af mit oplæg:

The Flipped Classroom eller Flipped Learning er en undervisningsform, hvor eleverne forbereder sig til undervisningen ved hjælp af fx lærerproducerede videoer og flytter lektierne ind i undervisningen. Mindre fælles gennemgang på klassen frigiver tid til problemorienteret projektarbejde og differentiering. In-class flip giver læreren mere tid til den enkelte elev, og eleverne oplever at kunne lære på egen hånd og i eget tempo. Vi kommer også ind på Det Flippede PLC, hvor videovejledninger giver mulighed for at vejlede både forældre, elever og kolleger.
Medbring gerne bærbar og iPad, da vi også skal i gang med at lave egne videovejledninger.

Betegnelsen “Flipped Classroom” er nogle steder “so last year”, og det er mere dækkende at bruge betegnelsen Flipped Learning. Jeg sammenligner de to betegnelser på slide 9. Jeg synes dog personligt, at arbejdet med Flipped Classroom naturligt åbner op for Flipped Learning, da ændringerne omkring undervisningen også ændre aktiviteterne og læreprocesserne i undervisningen.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev (hver 14. dag) eller følg Cool IT på Facebook.

Hent mine slides her og gem dem på dit eget Google drev. Du er selvfølgelig velkommen til at tilpasse mine slides til eget brug.

Google på UCN

Hej jeg hedder AnjaTirsdag d. 19. august skal jeg forbi UCN og holde et oplæg om Google for Education.

Dagens program ser sådan ud:

  • Intro til Google Apps
  • Google Drev
    • Dokumenter
    • Præsentationer
    • Formular + regneark
  • Google på mobilen
  • Youtube
  • Zoom ind!
  • Det digitale klasselokale
  • Opsamling

 

Her kan I finde mine slides:

 Læs også Kollaboration med Google Apps, Skabeloner i Google Drev og Få styr på filerne i Google Drev

På jagt efter kvalitet i appsjunglen!

Så er slideshowet til kurset På jagt efter kvalitet i appsjunglen klar!

Henriette og jeg har virkelig fyldt godt op med spændende apps, og vi ved allerede fra start af, at vi ikke når dem alle! Derfor kan I – kursister og andre interesserede – altid kigge tilbage i slideshowet, der er fyldt med links, videoer mm. og følge op på det, som I gerne vil vide mere om. Skriv gerne en kommentar på vores Facebookside Apps i undervisningen, hvis I har feedback, spørgsmål mm.

I må meget gerne dele disse slides med jeres kollegaer via dette link: http://goo.gl/0XBta

Læs også: Lærerens bedste apps

Oplæg på Løkken Skole

I dag var jeg på Løkken Skole, hvor jeg skulle holde et oplæg om bl.a.  forskellige muligheder for videndeling i Skoleintra, Inspirationsmessen samt varieret og differentieret undervisning med web 2.0. Jeg var også omkring forskellige måder at lave linksamlinger på i Pinterest og Symbaloo.

Jeg håber, alle fik noget brugbart med sig fra oplægget 🙂 I må gerne skrive en kommentar, hvis I har feedback eller opklarende spørgsmål.