Få styr på ALLE dine fotos med Google Fotos! Trin 1

Har du dine digitale fotos spredt ud over tablet, computer og mobil(er)? Kunne du godt tænke dig at samle dem alle ét sted, så du kan se dem, når du vil – samtidig med, at du får automatisk og ubegrænset fotobackup i høj kvalitet ganske gratis?

Så er denne serie af blogindlæg lige noget for dig!

Der er tre trin:

  1. Installér appen Google Fotos på alle dine mobile enheder
  2. Installér Google Drev på din computer
  3. Installér Google Photos Backup på din computer

1. Installér appen Google FotosIMG_0112

Du starter med at hente appen Google Fotos til alle dine mobile enheder (hent den her til iOS eller Android). Du logger på med din Google-konto og vælger uploadstørrelse i høj kvalitet (gratis og ubegrænset lagerplads), hvis du har en privat Google-konto med 15 gb lagerplads. Du kan også vælge at lave backup i original størrelse, med mulighed for at tilkøbe ekstra lagerplads fx 100 gb til 1,99$ pr. måned. Herefter skal du bare vente på, at alle dine billederne bliver synkroniseret, og så kan du se dem i appen eller på www.photos.google.com. Når billederne er synkroniseret, kan du evt. vælge at slette fotos på dine enhed, så de ikke optager lagerplads.

google fotos

Søg og du skal finde… det, du helt havde glemt!

Når du klikker på søgeikonet nederst i højre hjørne, så sker der ting og sager! Dine fotos bliver indekseret efter flg. kategorier:

  • Steder – her kan du se, hvilke fotos du fx har taget ved stranden i Hals eller i London
  • Ting – denne kategori er forskellige fra konto til konto, alt efter hvilke billeder du har. Jeg har fx mad, strande, jul, himmel, skove, plakater, solnedgang og mange flere…
  • Typer – her kan du se videoer, Googles oprettelser (her laver de små medieproduktioner udfra dine videoer og fotos, som du kan vælge at gemme) og filer fra dit Google Drev (mere om dette i næste blogindlæg…)

Læs også: “Redigere billeder” del 4

I nedenstående video giver DottoTech en rundtur i Google Fotos