Hvad betyder det at embedde?
Jeg vil forklare det med disse tre trin:
- Du tager en kode fra et onlineprodukt fx en Youtubevideo
- Du sætter koden ind i fx et opslag på Skoleintras opslagstavle
- Vupti – så vises Youtube-videoen på opslagstavlen. Klar til afspilning – uden at du linkes videre til Youtube
Smart – uden at blive trukket væk fra den oprindelige kontekst, kan du “streame” indhold fra andre web 2.0 programmer! Opdaterer du indholdet, opdateres det automatisk, uden at du skal sætte ny kode ind.
I Skoleintra embedder jeg især på Opslagstavlen, i Nyhedarkivet, under Nyt fra biblioteket samt i dokumenter. Hold øje med betegnelserne Indlejret objekt eller <\> i editoren.
På Cool it kan du også se eksempler på, hvordan jeg har embeddet en video fra Youtube og publikationer fra Issuu i indlægget om Inspirationsmessen.
I denne video viser jeg, hvordan du kan embedde i Skoleintra. Jeg tager udgangspunkt i et slideshow fra Picasa og en video fra Youtube. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit onlineprodukt kan embeddes, kan du kigge efter betegnelserne Embed, indlejre eller symbolet </>.
I denne video kan du se, hvordan du embedder en video fra Youtube i din WordPressblog. Skoleblogs har samme fremgangsmåde.
Se også Sådan embedder du en Google præsentation på din blog