Spring til indhold

Få styr på ALLE dine fotos med Google Fotos! Trin 1

Har du dine digitale fotos spredt ud over tablet, computer og mobil(er)? Kunne du godt tænke dig at samle dem alle ét sted, så du kan se dem, når du vil – samtidig med, at du får automatisk og ubegrænset fotobackup i høj kvalitet ganske gratis?

Så er denne serie af blogindlæg lige noget for dig!

Der er tre trin:

  1. Installér appen Google Fotos på alle dine mobile enheder
  2. Installér Google Drev på din computer
  3. Installér Google Photos Backup på din computer

1. Installér appen Google FotosIMG_0112

Du starter med at hente appen Google Fotos til alle dine mobile enheder (hent den her til iOS eller Android). Du logger på med din Google-konto og vælger uploadstørrelse i høj kvalitet (gratis og ubegrænset lagerplads), hvis du har en privat Google-konto med 15 gb lagerplads. Du kan også vælge at lave backup i original størrelse, med mulighed for at tilkøbe ekstra lagerplads fx 100 gb til 1,99$ pr. måned. Herefter skal du bare vente på, at alle dine billederne bliver synkroniseret, og så kan du se dem i appen eller på www.photos.google.com. Når billederne er synkroniseret, kan du evt. vælge at slette fotos på dine enhed, så de ikke optager lagerplads.

google fotos

Søg og du skal finde… det, du helt havde glemt!

Når du klikker på søgeikonet nederst i højre hjørne, så sker der ting og sager! Dine fotos bliver indekseret efter flg. kategorier:

  • Steder – her kan du se, hvilke fotos du fx har taget ved stranden i Hals eller i London
  • Ting – denne kategori er forskellige fra konto til konto, alt efter hvilke billeder du har. Jeg har fx mad, strande, jul, himmel, skove, plakater, solnedgang og mange flere…
  • Typer – her kan du se videoer, Googles oprettelser (her laver de små medieproduktioner udfra dine videoer og fotos, som du kan vælge at gemme) og filer fra dit Google Drev (mere om dette i næste blogindlæg…)

Læs også: “Redigere billeder” del 4

I nedenstående video giver DottoTech en rundtur i Google Fotos

32 tanker om “Få styr på ALLE dine fotos med Google Fotos! Trin 1”

    1. Hej Jan

      Hvis de først ligger online på Google Fotos, så kan du jo i teorien slette dem på din computer. Bemærk at kvaliteten kan blive tilpasset, hvis du vælger ubegrænset lagerplads.
      Jeg sletter alle billeder på min mobil, når de ligger i Google Fotos.

      Håber svaret kan bruges.

      Vh. Anja

  1. Det er da det værste bras man har lavet, hvorfor lave noget om der fungerede, det kan da ikke være rigtigt at jeg skal skrive en tekst til hvert billede for at få det i den rigtige mappe.
    Hvor kan jeg se en ordentlig oversigt og flytte bine billeder i de rigtige mapper, alle dem som Google bare har rodet rundt i et uoverskueligt rod og giver mig et kæmpe arbejde.
    Nej jeg finder et billede system der fungere og stopper yderlige overførelser.

    1. Hej
      Jeg plejer at bruge Picasa, som er meget bedre til at håndtere de udfordringer som du påpeger med albums og tekst. Men nu bliver Picas jo ikke opdateret længere, og samtidig har jeg fået mere brug for at have alle mine billeder samlet ét sted, samt have dem tilgængelige på alle devices, så derfor er Google Fotos den bedste løsning i mit tilfælde.
      Hvilket program plejer du at bruge?

      Vh. Anja

  2. Ikke helt uenig med jan. Jeg synes ikke jeg har overblikket, når først Google har været på spil.
    Måske trin 2 giver mig lidt klarhed over, hvordan JEG organiserer mine fotos. Det er vigtigere for mig, end hvad Google kan finde på.

  3. Mogens Christiansen

    Kan alle mennesker se mine billeder, når jeg lægger dem ud på Google photo ?

    Vh Mogens

    1. Hej
      Alle dine billeder er private – indtil du aktivt vælger at dele dem, enten enkeltvis eller som en mappe.

      Vh. Anja

    2. Hej.
      Jeg har før kunne flytte rundt på mine billeder i album – jeg har kunne trække det første billede og placere det som det sidste billede..
      Jeg vil gerne have jan-feb-marts osv.. men når et billede fra december bliver lagt som det første, kan ikke ikke mere flytte p det…..
      Hvad gør jeg ???

      1. Hej
        Var det i Picasa du kunne flytte rundt på billederne? Jeg mener at Google Photos automatisk indekserer billederne efter dato og tidspunkt, samt at du kan samle en række billeder i albums, som også lægger sig med de nyeste først.
        Ved ikke om det var svar?

        Vh Anja

    3. Har fået ændret i Google foto back up på pc og har nu pludselig fået alle mulige billeder fra hjemmesider med i Google foto på iPad ??

      1. Hej Erik
        Der kan være nogle mapper med billeder fra fx. hjemmesider (det kan være skærmdumps o.l.), som er røget med i din backup. Hvis det er til stor irritation, kan du vælge at slette dem på PC – eller flyt dem til en mappe, som der ikke bliver lavet backup på – og dernæst slet dem i Google Photos.
        jeg prøvede noget lign. da jeg startede med at bruge Picasa – så finder den alle mulige billeder, som man ikke vidste, man havde.
        God fornøjelse!

    4. Kan man søge så man kan se hvilke billeder der allerede er kommet i albums, og hvilke der ikke er?
      Meget forvirrende at vide hvor langt man er nået med at komme billeder i albums.

      Desuden, kan man slette et album, så billederne også bliver slettet fra google photo? Eller vil billederne ligge der så man skal ud og slette to gange?

      Min telefon gemmer dobbelt af alle billeder jeg tager i google photos, hvordan kan det være?

      1. Hej Pernille
        Tanken bag Google Fotos er, at du har én stor samling billeder, som bliver indekseret efter årstal og dato. Ud af denne store samling kan du trække billeder ind i albums. Dvs. det samme billede både fremgår i den store samling og i dine albums. Det samme billede kan også være med i andre albums fx. det kan være i albummet Sommeren 2017 og Billeder af Marie. Derfor er det lidt svært at svare på dit første spørgsmål, da du egentlig ikke behøver at lægge billederne i albums, medmindre du gerne vil samle billeder med et bestemt tema.
        Jeg har lavet en test, hvor jeg har samlet fire fotos i et album, for derefter at slette det. Jeg får meldingen: “Når et album slettes, er det for altid. Fotos og videoer i et slettet album findes stadig i din samling i Fotos”. Jeg har nu slettet albummet, og de fire fotos findes stadig i min samling.
        Jeg har googlet lidt på problemet med, at din telefon gemmer dobbelt af alle billeder – har du en iPhone eller Android-mobil?

        Vh. Anja

      1. Hej Gitte.
        Du kan enten gå ind på photos.google.com og se alle dine billeder og fx. download de billeder, du har brug for på din PC. Hvis du vil have alle billederne til at ligge lokalet på din PC, kan du hente hele dit Google Drev og dermed dine billeder fra Google Photos. Læs mere her: https://www.google.com/drive/download/
        Det kan dog hurtigt kom til at fylde en del på din PC, alt efter hvor mange billeder du har.
        Vh. Anja

    5. Hej
      Jeg har lige prøvet at installere google drev/fotos på min bærbar.
      Når jeg ønsker at uploade et foto til eksempelvis facebook, så findes der ikke et ikon for nogle af disse app´s i menuen ?
      Nogen ide til løsning af den problemstilling.

      1. Hej Morten

        Jeg plejer at dele mine fotos fra app’en eller Photos.google.com, og her dukker bl.a. Facebook-ikonet frem. I google drev deler man fotos via link, og der er lidt mere bøvlet.
        Håber det kan hjælpe.
        Vh. Anja

    6. Hej

      Jeg har problemer med at hvis vi sletter billeder fra andre enheder, så synkroniseres det ikke med pc. I forhold til oprydning af billeder vil det være en stor hjælp at det er ens alle steder – hvad kan jeg gøre?

      Og hvad gør man hvis ens tll eller pc med adgang til google photos bliver stjålet? Jeg vil jo ikke miste alle billeder og videoer…

      1. Hej
        Når du sletter på fx mobil, skulle det gerne slå igennem på fx iPad og på http://www.photos.google.com. Men jeg mener ikke, den synkroniserer begge veje på din computer. Giver det mening?
        Jeg har adgangskode på min computer, iPhone og iPad, så hvis de skulle blive stjålet, er det ikke så let at komme ind til appen. Jeg anbefaler også, at man aktiverer to-trins-login på Google-kontoen, så nye enheder har sværere ved at få adgang til din konto og dermed også dine fotos.
        Vh. Anja

    7. Poul-Georg Jertrum

      Hej.
      Alle mine fotos fra PC, iPad og iPhone er nu samlet eet sted google fotos.
      Meeeen – kan jeg flytte mine mapper/album fra min pc over i google fotos.
      Har f.eks. en mappe for min cykelklub ture gennem årene – en anden mappe er f.eks. “Juleaften” og en mappe “barnebarn”.
      Håber at jeg kan “trække” disse mapper/album over i google fotos ?.

    8. Hej
      Jeg syntes at picasa var meget bedre for det kunne jeg finde ud af,
      jeg kan ikke finde ud af google foto, er der en nem vej,
      mine foto ligger i et rod.
      hilsen flemming

      1. Hej Flemming
        Jeg er også stor fan af Picasa! Men det har vi desværre ikke længere adgang til :-(.
        Det som kan hjælpe med at forstå Google Photos logik kan være følgende:
        1. I Google Photos ligger alle billederne i én stor pulje
        2. Du kan gruppere nogle af billederne i albums – men de vil stadig være at finde i den store pulje
        3. Brug deres søgefunktion flittigt – du kan fx søge på marts 2017 og så se alle billederne derfra – eller 24. dec, og så ser du alle billeder fra juleaften fra alle årene. Du kan også søge på lokation og se fx alle billederne fra Mallorca.

        Hilsen fra Anja

    9. Dårligt.
      Jeg har mine fotos liggende i mapper og troede jeg i google fotos så kunne kopiere mine mapper over der. Men i stedet har jeg bare noget der ligger hulter til bulter. Komplet ubrugeligt møj.

      1. Hej
        Ja, alle billeder bliver læst ind og lægger sig i kronologisk rækkefølge og ikke så meget i mapper, som man kender fra computeren. Det skal man lige vænne sig til. Du kan dog lave albums, så du kan også samle dem. Men du får mange andre spændende muligheder i søgefunktionen, hvor du fx kan søge på personer, steder, aktiviteter mm. Prøv at søge på fx strand, København eller dit eget navn (her skal du dog lige ind og genkende ansigter, før denne virker). Hvis du fortryder, kan du slette alle billederne igen.
        Vh Anja

    10. Jeg vil gerne kunne ændre rækkefølgen af mine fotos efter de er placeret i et album.
      Rækkefølgen skal ikke bestemmes af nyest, ældst, sidst tilføjet foto men Af den historie jeg helt personligt gerne vil fortælle med albummet. Er det muligt ?

      1. Hej Pernille
        Du kan sagtens omorganisere billederne i et album. Du åbner albummet og klikker på de tre prikker i højre hjørne. Derefter får du mulighed for at bestemme rækkefølgen.
        Hilsen fra Anja

    11. Min telefon gemmer dobbelt af alle billeder jeg tager i google photos, hvordan kan det være?
      Jeg bruger en Apple telefon

      1. Hej Susanne
        Jeg har googlet lidt på din udfordring, men kan ikke finde en god forklaring derpå. Har du Google Photo backup på din computer?
        Vh. Anja

Skriv et svar til flemmng halskov Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.