Spring til indhold

Gud bevare Danmark – lav din egen nytårstale!

  • Fag: Dansk
  • Målgruppe: 4. – 6. klasse
  • Varighed: ca. 6 lektioner

Mål:

  • Jeg kan lave stikord til min nytårstale
  • Jeg kan skrive en nytårstale ud fra stikordene
  • Jeg kan fremføre en nytårstale mundtligt med tilpas udtale, stemmestyrke, hastighed, varieret betoning og pausering
  • Jeg kan give feedback til din makkers nytårstale ved at understrege gode og mindre gode egenskaber og foreslå forbedringer.
Sådan når du målene:
  • I skal se Dronningens nytårstale fælles på klassen
    • Du skal lægge mærke til:
      • Hvordan starter/slutter talen?
      • Hvilke emner bliver nævnt?
    • Du kan også læse nytårstalen her.
  • Du skal udfylde dette ark med stikord til din egen nytårstale
  • Du skal nu skrive din egen nytårstale i fx et nyt Google dokument
    • Kig på dine stikord og skriv dem sammen til en tale
    • Overskriften er Nytårstalen
    • Du skal dele talen ind i afsnit og begynde på en ny linje, når du skifter emne

Indhold i nytårstalen

Du skal fortælle om det, der skete i året der gik. Det, som var vigtigt for dig selv, din familie, dine venner, Danmark og verden. Det kan både være gode og dårlige ting.
 
Du kan fx begynde sådan her:
  • 2021 var et meget spændende år for min familie og jeg, fordi… eller
  • Når jeg tænker på 2021, vil jeg altid tænke på … eller…
  • I 2021 skete der mange ting. Det bedste var… (Det værste var…)
Bagefter skal du skrive om dine ønsker for 2022. Hvad håber du på, og hvad ønsker du? Både for dig selv, din familie og venner og for Danmark og hele verden.
 
 

Lav en kopi til dit eget Google Drev

Optagelse

Du skal skal først øve dig i at læse din nytårstale op, så du har tilpas udtale, stemmestyrke, hastighed, varieret betoning og pausering. Du kan optage din nytårstale med din mobil, iPad eller webcam og uploade den til jeres læringsplatform, klassekanalen på Skoletube eller Google Drev.

Hvis I har mulighed for at lave optagelserne med green screen baggrund, så kan I efterfølgende “klippe“ jer selv ind bag dronningens skrivebord. Se mere i denne video:

Bemærkning: Hvis der er elever, som ikke ønsker at blive filmet, kan de i stedet optage talen som lydfil.

Coronaversion

Hvis I skal fjernundervise jeres elever i det nye år, kan I tilpasse forløbet således, at eleverne fremfører deres nytårstale for hinanden i et videomøde. Eleverne kan eventuelt deles op i mindre grupper á 3-4 elever eller fremlægge fælles på klassen. Ved sidstnævnte kan klassekammeraterne give feedback via chatten og eventuelt uddybe deres feedback ved at tænde for mikrofonen.

Evaluering

  • Se nytårstalerne fælles på klassen og giv mundtlig feedback ud fra målene (se ovenfor)

eller

  • Gå sammen to og to og se hinandens nytårstaler og giv mundtlig eller skriftlig feedback.

Du er velkommen til at dele indlægget, kopiere tekst, links samt tilpasse opgaverne til din egen undervisning.

Se også undervisningforløbene Podcasts i undervisningen og Lav din egen chatbot på 1,5 ti

17 tanker om “Gud bevare Danmark – lav din egen nytårstale!”

  1. Hej
    Tak for de mange inspirerende undervisningsforløb.
    Jeg vil lige fortælle, at det faktisk godt kan lade sig gøre at arbejde i tabeller på en ipad. Det er lidt besværligt, men hvis man åbner Google Drev i Safari og åbner dokumentet, kan man vælge at redigere det i skivebordsversionen. I denne version kan man godt skrive i tabeller. Dette kan naturligvis være en lidt vanskelig måde at gøre det på, hvis man står med en hel klasse på mellemtrinnet, der skal have hjælp, men det er muligt.
    Godt nytår, venlig hilsen Louise

    1. Hej Louise

      Tak for dit input ift. tabeller på iPad.
      Jeg håber, vi snart få lettere ved at bruge på tabeller på iPad 😉

      Vh. Anja

      1. Opdatering:
        Efter jul er Google Dokumenter til iPads opdateret, så det nu også er muligt at redigere i tabeller på en iPad i appen Google Docs…

    2. Det ser rigtig godt ud… Jeg tænker at bruge forløbet i ugen, som kommer. Kan jeg lokke dig til at rette alle årstallene til, så der står 2016/2017 i stedet for 2014/2015 (f.eks. i dokumentet, hvor de skal skrive stikord til egen nytårstale). Tak 🙂

    3. Marianne suhr cameo

      Hej!
      Vil du være rar at opdatere i forhold til 18/19?
      På forhånd mange tak.
      Mvh
      Marianne

    4. Annette Frøkjær Christensen

      Tak for inspirerende forløb!
      Kunne jeg lokke dig til at rette årstal til 2019/20?
      mvh Annette

    5. Hej.
      Vil I opdatere årstallene 2019/2020 så den en klar efter juleferien? Og meget gerne lægge talen så det hele er klart lige efter ferien? Tak! Vh Bodil

      1. Hej
        Så er dokumentet og blogindlæg opdateret med korrekte årstal. Nytårstalen bliver opdateret i det nye år.
        God jul ☺️

      2. Hejsa 🙂
        Tak for en alletiders opgave til start efter ferien. Jeg er meget interesseret i at høre, hvordan jeg laver den sidste del af opgaven ang. greenscreen:
        Hvis I har mulighed for at lave optagelserne ved green screen baggrund, så kan I efterfølgende “klippe“ jer selv ind bag dronningens skrivebord.
        – Hvor finder jeg et billede af dronningens skrivebord uden dronningen?

        1. Hmmmm, jeg har Googlet lidt, men har desværre ikke fundet det perfekte billede til Green Screen.

      3. Mads Christensen

        Hej Anja
        Har du mulighed for at opdatere forløbet til 2020-2021 med ny nytårstale mm.
        Super godt forløb
        Tak for det
        Vh. Mads

Skriv et svar til Cool it Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.