I foråret 2013 startede læsevejleder Anne Vibeke Frank og jeg op med at planlægge et undervisningsforløb, som skulle bruges af 5. – 7. klasse i dansk. Resultatet blev dette undervisningsmateriale Digital Faglig Læsning, hvor målene er, at:
- eleverne kan anvende forskellige læsestrategier
- understøtte elevernes multimodale læseudvikling
- eleverne bliver aktive producenter
- eleverne bliver bevidste om deres rolle i de digitale og sociale medier
På www.digitalfagliglaesning.blogspot.dk har vi samlet de 12 undervisningsmoduler, der kan danne hele udgangspunktet for forløbet eller fungere som inspiration. Forud for forløbet anbefaler vi, at I læser bogen @ltid online, udgivet af Dansklærerforeningens Forlag 2012. I kan låne optil 30 eksemplarer ved CFUnord.dk.
Et undervisningsmodul er tilrettelagt således:
- Et slideshow med overskrifter, tekst, videovejledninger og links
- Teori – fx læsestrategier
- Analyse – anvende teorien i praksis
- Hands-on – udarbejde egne digitale produkter
- Evaluering
Eleverne kommer blandt andet til at arbejde med Glogster, Mindmeister, Blogger, Diigo, Google og Screencast.
Du må meget gerne bruge undervisningsmaterialet og dele det, så flere kan få fornøjelse af det.
Praktiske detaljer:
Opgaverne er lavet i Google og løses bedst på PC eller Chromebook pga. brugen af tabeller. Eleverne er vant til at arbejde i Google, så de henter nemt skabeloner til både dokumenter og præsentationer og deler dem på kryds og tværs. Vi har abonnement på www.dansk-dyr.dk, www.verdens-dyr.dk og Skoletube.dk, og disse websider er der forskellige opgaver til.
Pingback: Digital faglig læsning « IT matters